”Sammen hver for sig” er effektivt på kort sigt. Men er det skadeligt i længden?
Distancearbejde. Hvad har det gjort for os – og ved os?
Corona-krisen har vendt op og ned på vores arbejdsliv og skabt nye udfordringer for os alle. Her kan du læse om nogle af dem – og få et bud på, hvad du evt. selv kan gøre ved dem.
På kort sigt ser det her med hjemme-corona-arbejdspladser måske ud til at have være meget godt. Du og dit team har været i god kontakt via Zoom, Teams eller Google Hangout. Og selvom det føltes lidt underligt i starten af corona-krisen, udelukkende at være i kontakt med teamet via en computerskærm, fik du nok vænnet dig til det. Og det har da også givet både dig og dit team flere frihedsgrader end tidligere.
Distance-arbejde har fået os til at udnytte tiden bedre
Fx har du kunnet sidde på hjemmearbejdspladsen som en anden nyhedsreporter: Skjorte for oven og Jørgen Jogging for neden. Og du har bedre selv kunnet bestemme, hvornår på dagen du arbejder. Fået mere ro til arbejdet og øget fokus, fordi du ikke forstyrres af kollegaer, der lige svinger forbi dit skrivebord. På mange måder har du kunnet performe bedre end før.
Set i et (neuro-)psykologisk perspektiv har den del af din hjerne, der kaldes”fornuftshjernen”, nemlig oplevet bedre arbejdsbetingelser. De færre emotionelle forstyrrelser i arbejdsdagen og den bedre mulighed for egen planlægning har givet tankeprocesserne mere ro. Resultatet er øget effektivitet og bedre performance. Men der er en risiko for, at det kun gælder på kort sigt. For det kommer med en pris.
Den øgede performance kommer med en pris
Måske genkender du følelsen af, at distancearbejdet har manglet et eller andet udefinerligt, der er svært at sætte ord på? En indre tomhed eller følelse af uro. Det, der har ulmet nedenunder det hele, stikker nemlig dybt ned i den menneskelige psyke. For det handler om den grundlæggende, emotionelle forbundethed, vi som mennesker er født ind i. Og mens distancearbejdet måske har givet den rationelle del af din hjerne bedre arbejdsbetingelser, er der sandsynlighed for, at det dybere og ældre, limbiske system i din hjerne, er blevet understimuleret og stærk udfordret.
”inden for eller uden for”?
Vi mennesker er flokdyr – vi er knyttet følelsesmæssigt til hinanden gennem vores limbiske nervesystem. Det giver en følelse af ro, tryghed og sikkerhed, at være en del af en flok. Derfor er vi altid er særligt opmærksomme på, om vi er ”inden for eller uden for flokken”. At være uden for skaber meningstab, utryghed og svækket effektivitet. At være inden for skaber derimod en følelse af mening og flere ressourer kan derfor bruges til at performe. Men distancearbejdet under coronaen har gjort det sværere at blive følelsesmæssigt afstemt med ”flokken” – resten af teamet. Meget af den emotionelle afstemning opstår nemlig gennem tavshed, pauser, non-verbal kommunikation og kropssprog. Alt det uformelle kollegiale samavær, det sociale og de ufokuserede faglige snakke er skåret væk på Zoom, Teams og Google Hangouts. Og distanceaarbejdet er efter al sandsynlighed kommet for at blive. Så her er et par opmærksomhedspunkter ifht. hvad der skal til, for at det virker effektivt OG meningsfuldt for dig og teamet på den lange bane.
Tre gode råd:
1: Start jeres online-samtaler med et personligt ”tjek ind”. Spørg fx ”Hvordan går det?” eller ”Hvordan har du det i dag?” Og slut også jeres møder af med et ”tjek ud” med lidt løs ufokuseret snak, hvor opmærksomheden retets mod den personlige relation. Vi glemmer det måske i farten, men det nærer den del af nervesystemet, der er understimuleret.
2. Tal om det I savner fra det tættere kollegiale og sociale samvær med hinanden. Det hjælper nemlig at sætte ord på følelserne, for når vi er bevidste om, hvad der er i spil, bliver det nemmere at holde ud. Det aktivt awareness arbejde, og det giver en fornemmelse af fælleskab under de nye rammer.
3. Styrk din viden om de psykologiske teknikker og værktøjer, og få trænet dine relationelle kompetencer i distanceledelese og distancesamarbejde. Der kan hjælpe dig og dit team bedst muligt igennem en foranderlig tid.
Forfattet af
Kenneth Hamann, Cand.scient.soc. og Psykoterapeut MPF, hamann-gestalt.dk Certificeret Stressbehandler og Partner i People Performance Institute
og
Marianne Balling Jørgensen, Cand.scient.pol., Psykoterapeut MPF, Gestalt-Psykoterapi.dk Certificeret Stressbehandler og Partner i People Performance Institute
Artiklen er tidligere bl.a. blevet bragt i Villabyerne.