Hvordan giver du dit barn den bedste start på livet?
Videnskaben har opdaget, at den måde du møder dit barn på helt fra fødslen, har afgørende betydning for, hvordan resten af dit barns liv udfolder sig. Især de første 3-4 år er vigtige. Og jo mere opmærksom du er på det, der foregår mellem jer, jo bedre et fundament kan du skabe for dit barn.
Verden er et farligt sted. Ikke mindst for et lille, nyfødt barn. Det er helt afhængig af menneskerne omkring det. Men der er én meget stærk kraft, der beskytter det lille barn: Tilknytningskraften. Oplevelsen hos barn og voksen af at være indbyrdes følelsesmæssigt forbundet.
En årtusinder gammel overlevelsesfunktion
Tilknytningskraften er en ældgammel overlevelsesfunktion i vores nervesystem. Den er bl.a. skabt til at vække en følelse af beskyttertrang og omsorg hos den voksne. Når det lykkes, og du opmærksomt møder dit barn, beskytter det og giver den omsorg, barnet har behov for – fysisk OG følelsesmæssigt – bliver de tidligt sansede erfaringer til et indre fundament i dit barns personlighed. En slags trygt og pålideligt indre kompas for den senere udforskning af verden og livet, og en indre gps for, hvordan dit barn møder andre jævnaldrende og vokse.
Tryg tilknytning – ro, nærvær og empati
Når det går godt, udvikler dit barn det, man i psykologiske fagtermer kalder for tryg tilknytning. Fordelene viser sig i form af fx indre ro, livsmod og klarhed om, hvad der er ”mig” og hvad der er ”den anden”. Senere i livet viser det sig også som en stærk evne til at skabe gode, sunde relationer, samt evnen til nærvær og empati. ”Ja selvfølgelig!” tænker du måske. For det lyder jo ret enkelt. Men for de mange af os forældre, er det faktisk sværere end som så. Lad os tage et eksempel:
Et eksempel – hvad gør du?
Din to-årige søn er mut efter en lang dag i vuggestuen. Han går ind på sit værelse og begynder at smide med legetøjet. Du er også selv træt, og beder ham holde op, men han fortsætter. Hvad gør du?
1. Du bliver vred og siger højt: ”hold SÅ op med det der – jeg vil ikke HAVE det!” (Ingen afstemning med dit barns følelser – forkerthed).
2. Du orker ingenting, og spørger om han vil have en bolle (afledning). Mens han spiser, samler du selv legetøjet op (trøst men ingen afstemning med dit barns følelse).
3. Du siger ”Er der noget, du er vred over eller ked af?” Han fortsætter lidt, men tøer op på et tidspunkt. Så snakker I lidt. Bagefter foreslår du, at I rydder legetøjet op sammen.” (afstemning med dit barns følelse, rumme din egen irritation og fællesskab om at rydde op).
Uanset hvordan du reagerer, er det vigtigste, at du viser dit barn, at det har sine følelser og du har dine, og at I kan mødes i et tæt bånd alligevel. Det kræver derfor, at du ikke selv bliver vred, ked af det eller usikker, blot fordi dit barn er det. For hvis det sker gang på gang, lærer dit barn fx, at lade være med at vise, at det er ked af det, fordi så bliver DU ked af det. Og senere kan barnet så få svært ved at vise følelser over for andre. På den måde kan tilknytningen derfor også gå skævt indimellem. Og hvis det sker ofte, udvikler barnet det der kaldes utryg tilknytning.
Utryg tilknytning – uro og tomhed
Utryg tilknytning viser sig som en indre fornemmelse af basal utryghed og forkerthed. Barnet tør fx ikke vise sine egne følelser og har en alt for overdreven opmærksomhed på den voksne og et forstyrret flow mellem det at være alene og være sammen (utryg-ambivalent). Eller det trækker sig i overdreven grad fra kontakten med andre (kaldet utryg-undgående). Måske du selv kender det fra voksne, der kan være svære at komme ind på livet af, og som altid glider af på spørgsmål om følelser – fx med sætningen ”jeg har det fint”?
Du ER ikke dit tilknytningsmønster
Uanset hvile af mønstrene der udvikler sig, er det en bagage, som barnet tager med videre i tilværelsen og ind i voksenlivet. Og som aktiveres igen og igen i så godt som alle relationer og især i dem, der udfordrer – fx i parforholdet, på arbejdspladsen og i venne- og familierelationer. Til gengæld er det også værd at være opmærksom på, at mønstrene ikke behøver at definere os for evigt. Hverken du eller dit barn ”er” jeres tilknytningsmønster – og ved at arbejde bevidst og opmærksomt med det, kan man ændre et utrygt mønster til trygt. De fleset af os har lidt af hvert - noget trygt og noget mindre trygt. Men det bedste er naturligvis at have et så godt udgangspunkt som muligt i livet.
Når et barn er trygt tilknyttet, betyder det, at barnet:
Sover bedre og mere roligt om natten
Møder andre børn (og verden) mere åbent og nysgerrigt
Kan sige farvel og goddag med tillid
Kan navigere i at være glad og ked af det uden at være utrøstelig
Kan sætte klare grænser og sige til og fra
Bliver bedre til selv at mærke, hvad der er godt og mindre godt for sig selv
Kan give andre (fx søskende) plads uden at miste sig selv
Tilknytningsmønstrene
Ved at afstemme dine og dit barns følelser på en god måde, kan dit barn udvikle en sikker fornemmelse af sig selv og den anden. På den måde bliver barnet i stand til senere både at kunne være med forskellighed og samtidig knytte nære bånd – og fremfor alt vise sig som det særlige mennekset, det er.
Tryg tilknytning: Jeg er rigtig – Du er rigtig
Utryg-ambivalent: Jeg er forkert – Du er rigtig
Utryg-undgående: Jeg er rigtig – Du er forkert
Desorganiseret: Jeg er forkert – Du er forkert
Forfattet af
Kenneth Hamann, far til 5 børn, Cand.scient.soc. Psykoterapeut MPF, www.hamann-gestalt.dk, Certificeret Stressbehandler, Partner, PeoplePerformanceInstitute.dk
OG
Marianne Balling Jørgensen, mor til 2 og bonus-mor til 2 børn Cand.scient.pol. Psykoterapeut MPF, www.gestalt-psykoterapi.dk Certificeret Stressbehandler Partner, PeoplePerformanceInstitute.dk