hello-i-m-nik-z1d-LP8sjuI-unsplash.jpg

Overvejer I parterapi?

Er jeres parforhold kørt skævt? Er der dårlige mønstre og problemer, der viser sig gang på gang? Måske I oplever gentagende jalousi, utroskab, skænderier, manglende nærhed, mindre sexlyst eller ubalancer mellem familieliv, parforhold og arbejde?

Kunne I tænke jer at få løst jeres fælles problemer?
Og opnå en større kærlighed til- og bedre forståelse af hinanden, med bedre måder at tale og være sammen på? Så kan parterapi være en god og effektiv hjælp. Hvadenten I vælger at fortsætte et bedre liv sammen - eller I vælger at gå fra hinanden.

For uanset hvilke erkendelser I kommer til gennem parterapien, vil den hjælpe jer til en større forståelse af og for, hvad det er, der sker imellem jer. Og er der børn involveret, og I måske vælger at gå fra hinanden, kan parterapien give jer en særdeles værdifuld læring, og en stærkere basis for det samarbejde I på den ene eller anden måde vil have resten af livet.

Hvor meget parterapi har man brug for?
Det kan være svært, at sætte en bestemt længde på et terapiforløb. Forskellige mennesker og forskellige par har forskellige udfordringer og forskellige behov. Men når det er sagt, forløber en parterapi typisk over 4 til 8 sessioner.

Hvis du eller din partner er i tvivl eller har spørgsmål om parterapi, er I meget velkomne til at kontakte mig.